Hvordan føltes det at miste troen på islam?

#3spørgsmål

1) Hvordan føltes det at miste troen på islam?

– Puha, det er et svært spørgsmål, særligt på grund af, at det meste (vanskeligste) af kampen foregik på det mentale plan, og det er egentligt heller ikke særligt let – eller rart – at erindre enhver detalje fra dengang alt i ens liv kolliderede, hvorfor det er meget svært for mig at tegne et fyldestgørende billede af “hvad man følte” på det givne tidspunkt. For slet ikke at tale om hvad man følte før og efter sit frafald.

Hvis jeg skal gøre et lille forsøg, så føltes det nok som at blive kørt ned af et tog – “bare” på det følelsesmæssige plan – om og om igen. At simultant drukne, falde ned fra en skyskraber uden nogensinde at ramme asfalten, og at blive brændt meget langsomt i øjnene af den skinbarlige realitet, som er: Min Gud eksisterer ikke i virkeligheden! Det hele var ren fantasi! Alt imens ens fysiske legeme håbløst lever videre som en tom skal ude i samfundet som intet var hændt. Kroppen består, sjælen forgår. Du er død. Tiden står stille, men livet går ufortrødent videre. Der er absolut ikke overskud til din begravelse. Dit sminket lig skal nemlig stadigvæk på arbejde og passe uddannelsen sin. Huslejen skal som bekendt fortsat betales, fremtiden skal sikres, og der skal mad på bordet, ellers dør baby og dit indholdsløse sminket korpus også…

…Mit korte svar på spørgsmålet er: Jeg ved ikke hvorvidt et fysisk helvede eksisterer, men et indre helvede findes utvivlsomt.

2) Har du det på samme måde i dag?

– Det har jeg ikke, nej. Jeg har formået at omvende mit indre helvede til et indre paradis. Skærsilden er permanent slukket herovre, dog har jeg en masse ubeskrivelige ar med mig i rygsækken fra dødsrigets ubarmhjertige flammer. Man siger at tro kan flytte bjerge – det ér ikke helt usandt – men ikketro kan tilgengæld som minimum dræbe guder. Jeg har i al fald helt overlagt myrdet min saudiarabiske Gud, og det har jeg det utroligt godt med i dag.

3) Har du nogle råd til andre eksmuslimer?

– Vær jer selv (det er lettere sagt end gjort, I know). Det gælder egentlig alle mennesker, om man er muslim, kristen, hindu, buddhist, ateist eller eksmuslim er underordnet, bare man opfører sig ordentligt og ikke gør skade på andre mennesker. Giv plads til hinanden, især til dem der tænker anderledes end jer selv. Jeg tror at livet kan være ret simpelt, men folk gør livet mere kompliceret end det egentlig er.

°° Indsendt af A.K. – medlem af Ex-Muslims of Denmark

Innlegget stod opprinnelig på trykk på Facebook-siden til Ex-Muslims of Denmark.